Historien bag Scandiloc

Scandiloc er en traditionsspræget virksomhed med værdier, der har holdt ved fra selskabets etablering i 1987.


1987-1998

En god idé blev startskuddet

Det hele begyndte med én mand, et lejet lokale i Køge og en klar ambition: at samle markedets bedste løsninger til stål- og plastindustrien ét sted og kombinere kvalitetsprodukter med en service, der skilte sig markant ud fra konkurrenternes.

I april 1987 lagde Dan Meilstrup grundstenen til Scandiloc. Med to agenturer som udgangspunkt skabte han en virksomhed, der samlede kvalitetsprodukter, teknisk viden og personlig service ét sted. Den tanke blev drivkraften bag Scandilocs vækst – og er fortsat en central del af virksomhedens DNA i dag.

Den positive udvikling fik hurtigt de første rammer til at være utilstrækkelige. Derfor flyttede Scandiloc i 1989 til en større ejendom i Tureby, hvor virksomheden fik pladsen til at realisere sine ambitioner. Det var starten på en ny vækstfase og et vigtigt skridt mod den virksomhed, Scandiloc er i dag.

I 1991 tog Scandiloc det næste naturlige skridt og blev omdannet til aktieselskab. Virksomheden havde etableret et stærkt fundament, og ambitionerne rakte langt ud over de første år.

1998-2001

Vækst, håndværk og ny fabrik

I 1998 var rammerne i Tureby endnu engang blevet for små til virksomhedens fortsatte udvikling. Derfor investerede Scandiloc i en ny, moderne fabrik i Herfølge – med plads til både vækst og fremtidige ambitioner.

Det var mere end blot en ny adresse. Det var et klart signal om, at Scandiloc havde etableret sig som en seriøs aktør i branchen og var klar til næste kapitel i virksomhedens udvikling.

Samtidig udvidede Scandiloc sit fokus. Med afsæt i ekspertisen inden for stål- og plastindustrien blev sortimentet udbygget med specialiserede beslagløsninger til træindustrien, hvilket åbnede døren til nye markeder og kunder.

Scandiloc udvidede sin rolle i værdikæden ved at etablere egen produktion af hængsler og beslag samt indgå strategiske samarbejder om plast- og zinkkomponenter. Virksomheden udviklede sig dermed fra handelsvirksomhed til udviklings- og produktionspartner med større kontrol over kvalitet, fleksibilitet og produktudvikling.

I 2001 blev konstruktionsafdelingen etableret og samlede produktudviklingen under ét tag. Her blev idéer omsat til konkrete løsninger gennem 3D-design, teknisk dokumentation og tæt samarbejde med kunder og produktion – fra de første skitser til færdige produkter.

2001-2010

Et familieforetagende med håndværk i blodet

I 2006 begyndte et generationsskifte, og i 2010 overdrog Dan Meilstrup den daglige ledelse til sin søn, Peter, og trådte selv et skridt tilbage som bestyrelsesformand.

Peter overtog ikke blot ansvaret for Scandiloc – han videreførte en kultur, hvor kvalitet, innovation og handlekraft går hånd i hånd. Virksomheden er bygget på evnen til at omsætte kundernes udfordringer til konkrete løsninger og på et tæt samarbejde mellem produktudvikling, indkøb og produktion, der sikrer hurtig og effektiv eksekvering.

“Vi har altid været drevet af en passion for at finde de rigtige løsninger. Vores mål er ikke at være billigst, men at skabe størst værdi for kunden. Når kvalitet, funktion og holdbarhed går op i en højere enhed, har vi gjort vores arbejde ordentligt.” – Peter Meilstrup

Under Peters ledelse blev 2010 et vendepunkt. Scandiloc bevægede sig i stigende grad fra traditionel handel mod produktudvikling og løsninger udviklet specielt til kundens behov. Det blev begyndelsen på det Scandiloc, vi kender i dag – en virksomhed, der ikke blot sælger beslag, men som også løser nogle af de mest vanskelige tekniske udfordringer, som kunderne står med.

“Når vi udvikler et produkt kræver det erfaring, faglighed og forståelse for kundens behov. Når det er på plads, følger resultaterne som regel med.” – Peter Meilstrup

2010-2025

Fra dansk leverandør til global spiller

I de seneste år har Scandiloc udviklet sig fra en dansk markedsaktør til en international samarbejdspartner for kunder og producenter.

Det er sket med den samme grundidé som altid: produktet, servicen og samarbejdet skal være tæt på kunden, uanset hvor i verden kunden befinder sig.

I dag samarbejder Scandiloc med kunder på flere markeder inden for blandt andet industri, transport, offshore og tekniske installationer. Virksomheden har opbygget et netværk af partnere og leverandører, som gør det muligt at levere løsninger globalt – uden at gå på kompromis med den personlige kontakt og førstehånds kendskab til deres udfordringer.

2025-2026

Professionalisering med rødderne i behold

I 2025 indledte Scandiloc et nyt kapitel, da Peter Meilstrup efter 15 år som CEO overdrog den daglige ledelse til Kenneth Nyland, som har tidligere erfaring med professionalisering og skalering af lignende selskaber.

Peter fortsætter sit engagement i virksomheden fra bestyrelsen. Den daglige ledelse varetages derfor i dag af Kenneth, som skal bygge videre på Scandilocs stærke fundament, tætte kunderelationer og høje faglighed. Skiftet markerer næste skridt i virksomhedens udvikling, hvor de værdier, der har præget Scandiloc siden 1987, kombineres med et fortsat fokus på professionalisering, vækst og langsigtet værdiskabelse.

Med rekordresultat i 2025 står Scandiloc stærkere end nogensinde. På dette fundament overtager Kenneth Nyland ledelsen med ambitionen om at videreføre virksomhedens kultur og samtidig styrke organisationens fokus, struktur og kommercielle udvikling.

“Scandiloc har en stærk arv og et stærkt team. Jeg ser frem til at fortsætte rejsen og bidrage til en endnu mere fokuseret og professionel organisation.” – Kenneth Nyland

“Jeg har stor tillid til Kenneth og den organisation, vi har bygget op. Derfor ser jeg frem til at bidrage til Scandilocs fortsatte udvikling fra bestyrelsen.” – Peter Meilstrup

2026

Scandiloc i dag: Små ting med stor betydning

Scandilocs historie er fortællingen om en familieejet virksomhed, der gennem næsten fire årtier har udviklet sig med afsæt i innovation, stærke relationer og en kompromisløs tilgang til kvalitet.

På 40 år har Scandiloc udviklet sig fra at have til huse i et lejet lokale i Køge til en international samarbejdspartner for kunder og producenter verden over.

Visionen er det samme som i 1987: at skabe værdi gennem gode produkter, tæt kundedialog og medarbejdere, der brænder for deres fag. Det er dette fundament, der har gjort Scandiloc til den virksomhed, den er i dag – og som skal bære virksomheden videre ind i fremtiden.

‎‎‎‎‎‎Kenneth (til venstre) og Peter (til højre) i dag